WeBible

1 - Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

2 - Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

3 - Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

4 - Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

5 - Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

6 - Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

7 - Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

8 - Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

9 - Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

10 - Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

11 - Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

12 - De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

13 - Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

14 - Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

15 - Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

16 - Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

17 - Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

18 - Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

19 - Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

20 - Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

21 - Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

22 - Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

23 - Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

24 - Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

25 - at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

26 - Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

27 - Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

28 - Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.